Tip en ven

B
  

Fakta om bipolar

 
 
 

Hvad er bipolar affektiv sindslidelse?

 

Mindst 40.000 danskere er ramt af bipolar affektiv sindslidelse (herefter blot kaldet bipolar eller bipolar li­delse). Tidligere kaldte man sindslidelsen maniodepressiv psykose men man er gået væk fra denne beteg­nelse da man ikke behøver være psykotisk for at få diagnosen. I daglig tale omtales sindslidelsen dog stadig som maniodepression.

 

Bipolar er en undergruppe i den type psykiske lidelser man kalder affektive lidelser. De affektive lidelser om­handler lidelser hvor sindsstemningen er forandret.

 

Betegnelsen "bipolar" dækker over 2 poler = man bliver både manisk og depressiv. Den maniske fase dæk­ker over at der bl.a. er fart over feltet, man er ekstremt oppe at køre og man er meget socialt anlagt mens den depressive fase dækker over ekstrem tristhed, træthed og isolation. Alle mennesker oplever humør­svingninger men ved den bipolare lidelse er der tale om at humørsvingningerne bliver ekstreme og over­drevne.

 

Risikoen for at udvikle bipolar ligger på ca. 2-3 %. Sygdommen bryder oftest ud i den sene ungdom eller tidlige voksenalder og rammer lige mange mænd og kvinder. Bipolar lidelse er arvelig men der kan også være andre ting som kan spille ind. Som ved andre arvelige sygdomme betyder det ikke at man er garante­ret at udvikle bipolar hvis man har familiemedlemmer som er syge.

 

Bipolar har en selvmordsrisiko på 10-15 % og følges ofte af andre psykiske problemer som eksempelvis angst og misbrug af forskellig art. Det er en sygdom som er meget vigtig at behandle da der ellers er risiko for at der opstår hyppigere og voldsommere sygdomsepisoder. Desuden medfører sygdommen ofte store kon-sekvenser for den sygdomsramte med alvorlige økonomiske, arbejdsmæssige og sociale omkostninger.

 

I dag deler man diagnosen op i 2 typer af bipolar lidelse: Type 1 og type 2. Type 1 er hvad man betragter som den klassiske form hvor man oplever manier og som regel også depressioner. Ved type 2 er der tale om en mildere udgave hvor man ikke får de store og voldsomme manier men kun de mildere hypomanier og depressioner.

 

 

Hvad er mani?

 

Den maniske fase findes i flere sværhedsgrader: Hypomani, moderat mani og svær mani. Generelt set kan en mani opstå meget pludseligt og udvikle sig enten over ganske få timer eller nogle uger.

 

I den hypomane (let maniske) fase er den sindslidende mere aktiv, engageret og energisk end ellers. Samti­dig er vedkommende mere optimistisk, udadvendt og taler mere. Dog kan der også være en øget tendens til irritabilitet. Mange med bipolar beskriver den hypomane tilstand som værende meget produktiv og på sin vis en god tilstand at være i.

 

I en moderat manisk fase går symptomerne fra hypomani igen men i en mere udpræget grad. Derudover er den sindslidende ofte hyperaktiv, har gerne flere projekter i gang på samme tid, er rastløs og urolig og søvn­behovet er ofte meget nedsat. Ofte er der øget tankevirksomhed og tankeflugt hvor man pludselig taber trå­den og hurtigt bliver distraheret. Nogen bliver mere indblandende og kan blive vred meget hurtigt hvis de "gode ideer" afvises. Den sindslidende er meget opstemt og har en meget forhøjet selvfølelse og nogen oplever en forhøjet seksuel lyst og/eller udvikler et stort pengeforbrug hvor han/hun ikke tænker over de efterfølgende konsekvenser. På samme måde begynder nogen at opføre sig uansvarligt og hensynsløst.

 

I den svære maniske fase er symptomerne ekstremt udtalte: F.eks. sover den sindslidende ikke mere end 3-4 timer, farer rundt omkring, er ude af kontrol og har en følelse af at være uovervindelig. Der kan være vold­som angst og vedkommende kan virke truende, aggressiv og eksplosiv. I nogle tilfælde ser man at der kan opstå vrangforestillinger og hallucinationer.

 

I meget sjældne tilfælde kan en mani medføre akut delirium som er en livsfarlig tilstand hvor man er meget urolig og rastløs, kropstemperaturen stiger og man mister meget væske. I værste fald kan tilstanden medføre at kredsløbet og hjertet står af.

 

Samlet set oplever personen i en manisk episode ikke sine handlinger og opførsel som værende forkert eller sygelig. I øjeblikket virker handlingerne yderst fornuftige og det er først når episoden er ovre at den sindsli­dende indser hvad der er foregået.

 

 

Til toppen

 

Hvad er depression?

 

Ligesom den maniske fase kan den depressive fase inddeles i flere sværhedsgrader: Let, moderat og svær depression. På samme måde kan den depressive tilstand også udvikles over få timer eller over nogle uger.

 

Ved en let depression er den sindslidendes humør præget af tristhed og træthed. Der kan være søvnforstyr­relser i mild grad og interessen for f.eks. hobbyer, studie eller arbejde kan være let nedsat. På dette stadie er de fleste stadig i stand til at opretholde studieaktivitet eller passe sit arbejde.

 

Ved moderate depressioner bliver nedtryktheden, trætheden, søvnforstyrrelserne og interessetabet mere udtalt. Evnen til at koncentrere sig bliver voldsomt nedsat og lysten til at tage på arbejde eller i skole forsvin­der. Nogen vælger at isolere sig hjemme fordi de ikke kan overskue at tage ud og være blandt andre men­nesker men også fordi de ikke har energien til det. Ting der før vakte glæde har ikke længere samme virk­ning. Den sindslidende har ofte tanker om død og ulykke, nogen har selvmordstanker, bebrejder sig selv for alverdens ting, har skyldfølelse for ting der er sket og har en udtalt følelse af håbløshed samt mangel på selvtillid. Ligeledes er den seksuelle lyst også nedsat. Vedkommende har tendens til at græde meget men kan også være plaget af irritabilitet, vrede og angst. Ofte er appetitten nedsat men det modsatte hvor der trøstespises en del ses også.

 

Ved den svære depression magter den sindslidende ikke at tage vare på sig selv og må ofte have hjælp til selv det mest basale. Nogen er decideret handlingslammede i en sådan grad at selv ansigtsmimikken lam­mes ligesom nogen stort set ophører med at spise og drikke. Der kan være voldsom hukommelses- og tæn­kebesvær. I nogen tilfælde opstår der også vrangforestillinger og hallucinationer ligesom der ved nogen er så stærke selvmordsimpulser at de forsøger at tage sit liv.

 

Som ved de maniske faser kan den sindslidende have svært ved at se at han/hun er syg. Vedkommende kan mene at det er noget der skal klares på egen hånd uden hjælp på trods af hvor invaliderende tilstanden kan være.

 

Til toppen

 

Hvad er en blandingstilstand?

 

I blandingstilstanden kan der være symptomer fra både mani og depression på samme tid men tilstanden kan også bestå af lyn hurtige skift fra deprimeret til manisk og tilbage igen. Skiftene kan være fra time til time eller fra dag til dag. Da der er træk fra både de depressive og maniske faser samtidig betyder det at blan­dingstilstanden har en ret høj selvmordsrisiko. Den sindslidende kan f.eks. have selvmordstanker og være voldsomt nedtrykt men samtidig have masser af energi og være rastløs. Hvor man ved den depressive fase måske er så handlingslammet at man ikke har overskud til at udføre et selvmordsforsøg, vil man ved blan­dingstilstanden f.eks. have energien og overskuddet til at forsøge at tage sit liv.

 

En blandingstilstand kan både optræde som en selvstændig sygdomsperiode men det kan også være en overgangsperiode fra en depression til en mani eller omvendt.

 

 

Til toppen

 

Hvad er "rapid cycling" og cyklotymi?

 

Rapid cycling stammer fra det amerikanske diagnosticeringssystem (DSM-IV) og dækker over at man svin­ger meget i sin bipolar lidelse eller har haft mere end 4 episoder på et år. Rapid cycling opstår i op til 20% af tilfældene men er hyppigst forekommende ved kvinder. Rapid cycling er meget vanskelig at behandle og nogen må helt opgive at finde arbejde pga. sygdommen. Cyklotymi er en mildere version af rapid cycling men stadig behandlingskrævende.

 

 

Til toppen

 

Hvordan forløber bipolar lidelse?

 

Det er meget individuelt hvordan sygdommen forløber da der selv ved den samme person kan der være meget stor forskel på voldsomheden og varigheden af episoderne. Samtidig er der nogle der f.eks. har mange manier eller hypomanier, andre har mange depressioner eller perioder med blandingstilstand. Andre oplever kun en mani eller hypomani en enkelt gang og får resten af tiden kun depressioner. Man har dog set en tendens tid at mænds første episode er en mani mens det ved kvinder oftest er en depression.

 

Undersøgelser antyder at de depressive episoder forekommer 3 gange så ofte som de maniske episoder. Man ser også tit at de depressive episoder har en længere varighed end de maniske. Hvis man ikke be­handler sin bipolare lidelse vil varigheden af episoderne være klart længere end med behandling. I gennem­snit varer en ubehandlet mani fra 2 til 8 måneder og en ubehandlet depression fra 3 måneder til 1 år.

 

Mellem sygdomsepisoderne er der oftest perioder hvor man er i neutral tilstand og varigheden af disse peri­oder kan være alt fra ganske få uger til flere år. Det er dog ikke unormalt at man kan opleve lette maniske eller depressive symptomer i disse perioder men uden at det er nok til at man vil kunne kalde det en syg­domsepisode.

 

Efter en periode med sygdom forekommer der ofte en periode med restsymptomer fra en mani eller depres­sion. Man er meget træt, har stort set ingen energi og det er svært at huske ting eller at koncentrere sig om noget. Varigheden af denne type periode kan vare fra flere uger til flere måneder.

 

For den enkelte episode er prognosen for at få det bedre relativt god hvilket desværre ikke nødvendigvis gør sig gældende for langtidsprognosen. Lang-tidsprognosen varierer meget fra person til person, behandling samt andre faktorer. Dog ser man at den forbedres hvis den rette behandling iværksættes tidligt og at man har et godt forhold til sin behandler. Derudover er det vigtigt at man har gode ressourcer både i sig selv men også fra f.eks. familie og venner som kan give en god støtte. Sidst - men ikke mindst - er det vigtigt at man husker på at misbrug samt tvangs- og angstlidelser kan forværre ens tilstand.

 

Til toppen

Forveksling af bipolar og anden psykisk sygdom

 

Man ser desværre af og til at den bipolare lidelse forveksles med andre psykiske sygdomme. Det er ikke nødvendigvis fordi lægen eller psykiateren er inkompetent men symptomerne ligner hinanden så meget at man let kommer til at forveksle dem.

 

Ofte opsøger man kun hjælp når man er depressiv. I de maniske eller hypomaniske episoder har man det som regel godt og ser ikke nogen grund til at opsøge lægen. På basis af dette er det naturligt at komme frem til at der er tale om en tilbagevendende depression fordi lægen som sagt aldrig oplever den maniske side af patienten.

 

Selv de depressive episoder kan forveksles med stress og udbrændthed på samme måde som man tit vil forsøge at slå depressionen hen og bagatelisere den. Samtidig er der mange der går meget længe før de endelig opsøger hjælp fordi det er svært at acceptere at man decideret er syg og har brug for behandling. Derudover findes der den atypiske depression som er kendetegnet ved at være præget af uro, evt. angst eller sågar fysiske smerter.

 

Det kan også være svært at vurdere hvilken sværhedsgrad af mani der er tale om. Dels fordi mange ikke ser deres læge så tit at lægen er i stand til at sammenligne den maniske sindsstemning med patientens normale sindsstemning og dels fordi patienten ofte er i stand til at opretholde facaden mens konsultationen står på.

 

I tilfælde af psykose kan bipolar tit forveksles med skizofreni eller en person-lighedsforstyrrelse. Selv uden en psykose opstår forvekslingen ofte med person-lighedsforstyrrelser (borderline personlighedsforstyrrelse i særdeleshed). Her skal man huske på at bipolar ofte opstår senere i livet hvor en personlighedsforstyrrelse som regel har været der siden ungdommen og ikke pludselig dukker op fra den ene dag til den anden. Dog skal man huske på at det også er muligt at have BÅDE en bipolar lidelse og en personlighedsforstyrrelse på samme tid på samme måde som der også er mulighed for at have andre psykiske lidelser som angst, OCD, misbrug og spiseforstyrrelser.

 

Til toppen

 

 
 
Sidst opdateret 16/1 2008
Bipolarforeningen  | bipolarforeningen@bipolarforeningen.dk